De unge kan hverken læse eller skrive, de aner intet om historien og de har ikke fulgt med i fysiktimerne, så de kan ikke redde nationens fremtid ved at bliver forskere i international topklasse indenfor naturvidenskab.
Adskillige politikere har gennem de seneste år fastslået den rystende sandhed: De unges manglende viden og skolekundskaber har placeret nationen på en sliske, der kun har en retning. Nedad.
Heldigvis har de samme politikere haft svaret på problemerne: Mindre pjank, mere faglighed og frem for alt flere tests.
Ideen er vel, at ligger en skole lavt i test gennemsnit, sender det et signal til ledelse, lærer, forældr og elever: tag jer sammen. Luk vinduerne for al forstyrrende larm ude i foråret. Stik næsen i bøgerne. Læs og lær.
Måske vil det være en rigtig dårlig ide, at smække vinduerne i. Programmet testen på DR1 fortalte i aftes, at skolerne har enorme problemer med indeklimaet.
I mange klasselokaler er der simpelten for lidt ilt. Ikke sært, at en hjerne har svært ved at suge viden til sig, hvis dens ejermand sidder i "et to et halvt liters akvarium uden pumpe", som sangeren Allan Olsen en gang sagde om hele nationen (på den fremragende live cd "Rygter fra randområderne").
Læg dertil ussel akkustik, dårlige møbler og et hoved fyldt tanker om det uhumske toilet, som eleven bliver nødt til at besøge i frikvarteret.
Egentlig er det lidt grotest at give elever, lærere og forældre tæsk i form af flere og flere prøver, inden man har undersøgt, om de ydre rammer om indlæringen er i orden.
Inden vi jamrer videre over skolebørnenes manglende kundskaber og almindelige uvidenhed bør vi indføre nationales tests af de fysiske rammer, eleverne befinder sig i til daglig.
Det kunne blive spændende at se, hvor mange skoler der vil få karakteren bestået.
torsdag den 14. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar