Graffiti-nødråb provokerer til mere hærværk

Folkekirkens Nødhjælp har sendt et nødråb til graffitimalere og andre udøvere hærværk.
Underligt nok ser det ud til at virke stik modsat af hensigten.

Da jeg forleden gik gennem Københavns indre by passerede jeg Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i Nørregade.

Mine øjne blev fanget af et skilt i vinduet. Budskabet var en opfordring til graffitimalere og ruderidsere om at skåne bygningen for deres udfoldelser.

De penge, som går til at rette op på skaderne, kan organisationen ikke bruge til at hjælpe mennesker i nød.

Jeg blev nysgerrig efter, om sådan en opfordring bider på forhærdede hærværksmænd.
Svaret er, at den tilsyneladende virker stik mod hensigten.

- Der er nogle, der åbenbart bliver provokeret af skiltene, og derfor vælger at lave graffiti på glasset ovenpå skiltene, således at de bliver dækket af graffiti, fortæller Annett Rysgaard. Hun daglig leder af genbrugsbutikken "fisk".

- Som jeg ser der handler det om at gøre graffiti malerne opmærksom på hvilke direkte konsekvenser, deres hærværk har. Så kan man jo kun næsten have undren tilovers for, at de reagerer, som de gør.

Annett Rysgaard ved af grunde ikke, om skiltet får andre graffitimalere til at afholde sig fra at male på muren ved Folkekirkens Nødhjælp.

Men budskabet har i hvert fald ikke løst problemet.

Årgangsrens? Nu med druer

Lige en lille pudsighed fra Kvicklys annonce i den lokale ugeavis.

Vi bunder og smører resten i ansigtet.

Århus har fået respekt for vejret

Københavnerløsning er på vej i Århus. Plastikmærker afløser sedler af papir, når kommunen mærker cykler.

I et tidligere indlæg her på bloggen beskrev jeg, hvordan københavnerne i mindst et tilfælde er smartere end århusianerne.

Når Københavns Kommune skal mærke strande cykler, bruger de gul plastiktape. I Århus bliver cyklerne mærket med papirlapper, som kan blive opløst af regn eller revet i stykker af vind.

Jeg spurgte Århus Kommune, hvorfor den ikke bruger et materiale, der ikke bliver påvirket af vejret.

Nu har jeg fået følgende svar fra trafikplanlægger Pablo Celis, Århus Kommune:

"Jeg kan oplyse, at de mærkater som Århus Kommune i fremtiden vil benytte til at mærke cykler med vil være af et vejrbestandigt materiale, der "klistres" omkring cykelstyr/hjul som traditionelle kuffertmærker."

Jeg skal ikke påstå, at det kun er mit blogindlæg, der har overbevist Århus Kommune om, at den have respekt for vind og regn. Alligevel tillader jeg mig at notere det som en lille sejr.

Kommunens papirlapper blafrer i vinden

Regnen drypper og vinden rusker. Nogle af cyklerne, der står parkeret i området omkring Banegården i Århus, er blevet mærket af kommunen.

En lille papirlap er hæftet fast til cyklernes stel. Budskabet er, at bliver cyklen ikke fjernet inden en bestemt dato, vil kommunen sørge for at den forsvinder.

Formålet er godt nok. Midtbyens cykelstativer, specielt dem ved Banegården, er tilsyneladende stedet, hvor mange tohjulede køretøjer ender deres dage. De er groet fast og ruster langsomt op.

Derfor er det fint, at kommunen prøver at identificere dem. Spørgsmålet er bare om lapper af papir er den rigtige måde at gøre det på.

Regn og ruskende vinde får mange sedler til at forsvinde, inden tidsfristen er udløbet. Folk med trang til at rykke i papirlapper hjælper også på vej. mange sedler forsvinder. Så kan kommunens folk begynde forfra med endnu en seddel og i øvrigt bede guderne om godt vejr, indtil tiden er gået.

Kan det gøres smartere. Ja, i København bruger de skriggul plastiktape til at løse samme opgave. Vinden kan ikke slide det af, og plastik afviser regnvand.

Hvorfor bruger Århus ikke den københavnske løsning? Jeg har spurgt kommunen, men indtil videre blæser deres svar, ligesom deres papirlapper, i vinden.

Ny kanal? TV2 Undskyld

Tiden må snart være moden til, at TV2 lancerer en ny kanal: TV2 Undskyld.

Kanalen skal udelukkende være dedikeret til de undskyldninger og beklagelser, som efterhånden fylder godt op på sendefladen.

Senest har nyhedschef Michael Dyrby beklaget, at TV2 slap en større gruppe medlemmer af DSU - Danamrks Skidefulde Ungdom - ind til afslutningsdebatten efter EU valget.

Mens valgkampen stadig kørte, udløste det en undskyldning, da en af TV2s morgenværter havde gjort sig "lystig" ved at påstå, at socialdemokraten Britta Thomsen i virkeligheden er en kønsopereret mand.

Endelig måtte en TV2 chef ned i posen med undskyldninger i forbindelse med den såkaldte TV2Wikigate.

Efterhånden må man spørge TV2: Ja, undskyld, men hvordan synes I selv det kører?

Hvornår er DSBs internet betalt?

Glæd dig: Det bliver gratis at benytte internet i DSBs tog, når installationen er betalt. Det må i hvert fald være den logiske følge af en udmelding fra DSB.

UD & SE bragte tidligere i år et læserbrev fra en kunde, som spurgte om, hvorfor det ikke er gratis at benytte internet i DSBs tog.

Læserbrevet har jeg klippet ud og lagt her ved siden af. Heidi Nielsen fra DSB Kundeservice svarede. Hun forklarede blandt andet, at det efter DSBs mening er mest rimeligt, hvis de kunder, der benytter internet, også betaler for det.

Hun skriver også, at for rejsende på 1. klasse er det gratis at benytte internetforbindelsen.

Jeg har på den baggrund stillet DSB en række opklarende spørgsmål:

Hvad har det kostet at installere trådløst internet?

Hvor meget har salget af hot-spot adgang indtil nu indbragt?

Hvordan er det i forhold til jeres budget?

Vil det blive gratis at bruge internettet i DSBs tog, når installationen af systemet er betalt?

Det fremgår af HNs svar, at passagerer på 1. klasse ikke skal betale for at benytte internet.

Er en billet på 1. klasse steget i pris i forbindelse medindførelsen af denne service?

Hvis ikke: Hvorfor skal brugere på 1. klasse ikke være med til at betale for systemet?

Jeg vender tilbage til emnet, når DSB har svaret.

Indfør gratis internet i DSB tog - NU

Denne blogpost skulle egentlig være skrevet i toget på vej hjem fra København.
En vigtig, ventet mail gjorde det nødvendigt for mig at købe for 30 kroners adgang til det trådløse internet i DSB toget.

Da jeg havde hentet mailen, sendt den videre og klaret forskellige andre vigtige ting, var jeg klar til her på bloggen at ride en af mine kæpheste: Hvorfor indfører DSB ikke gratis internet i togene?

Men ak. Inden jeg kunne begynde at hælde min retfærdige harme ud over skærmen, var mine 30 kroner og ligeså mange minutter forsvundet. DSB havde trukket det trådløse stik.

Jeg nåede heller ikke at skrive indlægget i Arriva-toget vest på, da jeg kun havde ti minutter mellem Skanderborg og Ry. Det kunne ellers godt lade sig gøre. Det udmærkede udenlandsk-ejede togselskab har forlængst indført gratis internet i sine tog. Det samme har Lollandsbanen i øvrigt.

På Lolland er netadgangen finansieret af reklamer. Det bliver også tilfældet, når DSB til efteråret introducerer gratis internet i de københavnske s-tog.

Men på de lange stræk, hvor man virkelig har tid til at arbejde, er der tilsyneladende ingen planer om at stryge betalingen. Tværtimod. Når/hvis IC4 togene engang kommer ud at rulle, bliver det i første omgang uden internet.

På Facebook har jeg oprettet gruppen "Gratis internet i DSB tog". Meld dig ind, hvis du er på Facebook og sympatiserer med sagen.

Kender I det? Ja, vi gør!

Lørdag aften. Den gode mad er spist, men rødvinen er stadig på bordet sammen med boblevandet, der kommer fra samme land som årets første jordbær.

En af gæsterne, Thomas, er musiker, og han siger ja til at få sønnens nye, brugte i guitar i bedre stemning.

Mens han sidder og skruer på strengene, snakker vi andre videre om på hvilket niveau, vores musikalske kunnen befinder sig. Thomas kone, Ulla, fortæller, at hun spiller lejrbåls-guitar - men heller ikke mere.

Uden at tænke over det, nynner jeg: "Ulla spilled' guitar, det lød ikke særligt gooodt...".

"Helle spilled' guitar..", lyder det ligeså spontant fra de andre.

Thomas har i mellemtid fået styr på strengene. Han tager tråden op, slår akkorderne an og så står dørene til vores fælles erindring på vid gab:

"Jeg sad ved andet bord i rækken, det var tredje skoledag.."

"Kender du det?"- Det gjorde vi.Uden de store problemer sang, spillede og grinede vi os gennem Søren Kragh-Jakobsens klassiker om Mona.

Man kan diskutere længe og inderligt, hvad god musik og god lyrik egentlig er for nogle størrelser. Efter min mening kan der ikke være tvivl om, at et nummer har kvalitet, når det bliver husket 30 år efter udgivelsen, og -er det min fornemmelse - stadig har noget at sige til den generation, der i dag har stemmer i overgang, forkert hår og tøj.

Forklaringen er enkel: Historien er god, den bliver fortalt i billeder, omkvædet fænger og så er melodien ligeså god, som den er enkel.

Rimer zoo på CO2?

I Givskud Zoo er der gorillaer, løver, lamaer, bisonosker og så er der køerne. Ikke malkekøer, men bilkøer.

Vi holder i kø, når vi venter på at komme ind i dyreparken. Vi snegler os gennem safariområdet og løvernes indelukke, indtil vi møder nogle dyr, vi skal studere lidt nærmere. Så holder vi stille igen.

- Hvorfor slukker du ikke motoren far? lød det fra datteren på bagsædet.

Et tema i skolen om CO2 har skærpet hendes viden om og opmærksomhed på drivhusgasserne effekt, årsag og hvordan man undgår dem.

Hun havde jo ret. Jeg slukkede motor, og mens vi kiggede på løver , snakkede vi om, at konceptet egentlig underligt:

Givskud går angiveligt går meget op i naturbeskyttelse Samtidig er parken indrettet sådan, at den i den grad lægger op til formålsløs afbrænding af fossile brændstoffer.

Indfør nationale tests - af elevernes arbejdsmiljø

De unge kan hverken læse eller skrive, de aner intet om historien og de har ikke fulgt med i fysiktimerne, så de kan ikke redde nationens fremtid ved at bliver forskere i international topklasse indenfor naturvidenskab.

Adskillige politikere har gennem de seneste år fastslået den rystende sandhed: De unges manglende viden og skolekundskaber har placeret nationen på en sliske, der kun har en retning. Nedad.

Heldigvis har de samme politikere haft svaret på problemerne: Mindre pjank, mere faglighed og frem for alt flere tests.
Ideen er vel, at ligger en skole lavt i test gennemsnit, sender det et signal til ledelse, lærer, forældr og elever: tag jer sammen. Luk vinduerne for al forstyrrende larm ude i foråret. Stik næsen i bøgerne. Læs og lær.

Måske vil det være en rigtig dårlig ide, at smække vinduerne i. Programmet testen på DR1 fortalte i aftes, at skolerne har enorme problemer med indeklimaet.

I mange klasselokaler er der simpelten for lidt ilt. Ikke sært, at en hjerne har svært ved at suge viden til sig, hvis dens ejermand sidder i "et to et halvt liters akvarium uden pumpe", som sangeren Allan Olsen en gang sagde om hele nationen (på den fremragende live cd "Rygter fra randområderne").

Læg dertil ussel akkustik, dårlige møbler og et hoved fyldt tanker om det uhumske toilet, som eleven bliver nødt til at besøge i frikvarteret.

Egentlig er det lidt grotest at give elever, lærere og forældre tæsk i form af flere og flere prøver, inden man har undersøgt, om de ydre rammer om indlæringen er i orden.

Inden vi jamrer videre over skolebørnenes manglende kundskaber og almindelige uvidenhed bør vi indføre nationales tests af de fysiske rammer, eleverne befinder sig i til daglig.

Det kunne blive spændende at se, hvor mange skoler der vil få karakteren bestået.

Døb offentlighedsloven om til lukkeloven

Lukkeloven er efter sigende på vej til at blive afskaffet. Når det er sket, og navnet dermed er ledigt, kunne man efter min mening overveje at give det videre til den regelsamling, der i dag er kendt som Offentlighedsloven.

Loven skulle skabe åbenhed, men politikerne vil i stedet gerne lukke nogle af luger, som offentligheden kan kigge ind ad.

Lige nu er det ministrenes kalendere, der er i på vej til at blive smækket i for journalister. Dermed indskrænkes pressens muligheder for at at rejse relevante debatter om, hvad ministrenes bruger deres tid på.

På mange måder ligner den nuværende debat en genudsendelse af det, der skete, da offentligt ansattes personalemapper for nogle siden blev lukket i for offentligheden.

Dengang som nu havde pressen gennem en periode fundet mere eller mindre relevante historier i personalemapper i den offentlige sektor. Det varede dog ikke længe før den mulighed blev bremset med en lovændring.

Nu gentager historien sig. Det er forhåbentlig ikke sådan, at hver gang en bestemmelse i Offentlighedsloven viser sig at være brugbar til det, den er tænkt til, lukker Folketinget for muligheden.

Opdragelse på begge sider af hegnet

Søndagens tur til Givskud Zoo gav som sædvanlig en spændende indsigt i en række dyrearters sociale adfærd.

Det gælder både dyrene i bur og indhegninger og de dyr, de går frit omkring i parken i flokke og familier. Mennesket folder sig ud i al sin pragt og man får grundig indsigt i, hvor forskelligt arten griber for eksempel tilretningen af sin yngel an.

Når en ung berberabe uforvarende hopper ned på ryggen af flokkens alfahan, der slapper af i græsset, falder reaktionen promte: Den unge lømmel bliver jagtet og kun hans hurtighed redder ham fra den fra en hård, men i abeverdenen sikkert retfærdig straf.

Også udenfor indhegningen bliver der også slået hårdt ned på ungdommens udskejelser.

- Emil for fanden. Du da regn' ud, at du ikke må skub' te' et bord, hvor der står no'e varmt.

Det kunne Emil tydeligvis ikke. Den cirka fem-årige dreng havde ikke formået at gennemskue konsekvenserne af sine handlinger, da han - måske - satte sig lidt for uforsigtigt ved det vakkelvorne cafébord.

Beskeden om Emils fejl bliver afleveret med en volumen, der kunne få den store hanløve i indhegningen lidt derfra til at stikke halen mellem benene.

Hos mig udløser den en stille undren over, hvor grimt mange forældre taler til deres børn. Af en eller anden grund er det en udbredt antagelse, at volumen kombineret med et arrigt tonefald og et antal af sprogets mere farverige gloser er den bedste metode til at udvikle poderne til ordentlige mennesker.

Studierne udenfor hegnene i Givskud viste dog, at langt de fleste forældre klarer deres børneopdragelse uden at gribe til en verbal udgave af abealfahannens afretning af sit afkom.

Tilføj en share-it knap til din blog

Det er ikke så svært at tilføje en "share-it" knap til sin blog, men jeg har ikke kunnet finde en beskrivelse på dansk af, hvordan man gør.
Længere ned i indlægget kan du læse, hvordan jeg har gjort.

Min tilværelse som blogger begyndte egentlig fordi, jeg af arbejdsmæssige årsager skulle lære noget mere om, hvordan mediet fungerer.

En blog er et social medie med, hvad det indebærer af muligheder for, at læserne kan kommentere blogindlæggene og dele dem med andre.

I programmet Blogger, som jeg bruger, er den nemmeste indbyggede mulighed at sige "yes" til, at læserne kan maile indlæggene til andre.

Jeg ville også gerne finde ud af, hvordan man gør det nemt at slå links til indlæggene op på Facebook, Twitter og andre sociale medier. På andre blogs havde jeg set en lille knap, der åbnede for links til en række sociale medier.

Sådan en ville jeg også have under mine indlæg. På addthis.com fandt jeg en knap jeg kunne bruge.

Sådan installerer du knappen på Blogger:

1. Gå ind på addthis.com - tryk på den orange knap "Get your button"
2. Markér det program du bruger (her Blogger) og hvilket lay-out din knap skal have
3. Tryk på den grå knap "Get your button code"
4. Nu er du inde på siden, hvor du henter den html kode, der skaber din knap
5. Koden står i en lyseblå boks, marker teksten i boksen og kopier den ctrl+c
   
6. Du skal nu være logget ind på din blog. Vælg fanen "Layout" og derefter "rediger html"
7. I den lange html code, skal du finde det sted, hvor der står < div class="'post-footer'" >. Lige efter > indsætter du (ctrl+p) den html kode, du hentede før
8. Gem skabelonen

Overlæger tjener fedt på privathospitaler

Rigsrevisionen får nogle over nakken i dagens udgave af Jyllands-Posten. Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, beskylder de pæne revisorer for at være ude i politisk ærinde.

Avisen har fået fingre i et notat, hvor rigsrevisorerne påviser, at det private hospitaler er blevet forgyldt på grund af lukrative vilkår, som blev indført i Lars Løkke Rasmussens tid som sundhedsminister.

Peter Christensen retter bøssen mod budbringerne. Årsagen er den sædvanlige: At få fjernet opmærksomheden fra sagens substans. Der er nemlig ingen tvivl om, at privathospitalerne har tjent fedt på at operere patienter, som er blevet henvist fra det offentlige sygehusvæsen.

At Rigsrevisionen har fat i noget, bliver skåret ud med den skarpeste skalpel, når man kigger på, hvad privathospitalernes læger tjerner på deres bijob. I anledning af den aktuelle debat har jeg i det centrale virksomhedsregister hentet regnskaberne for to anpartsselskaber, som ejes personligt af to læger tilknyttet OPA -Ortopædisk Hospital Aarhus.

Lægerne behandler deres private patienter på hospitalets operationsstuer. Indtægten fra behandlingen går ind i deres private anpartsselskaber, hvorfra de også betaler, hvad det koster at være med i klinikken, samt selskabsskat.

Tilbage på bundlinjen står det beløb, som lægen netto har tjent i den periode. årsregnskabet dækker. Og det er ikke småpenge de to har suppleret deres overlægeløn med.

Den ene tjente to millioner kroner i 2007 og 2,7 millioner kroner i 2006. Den anden kunne glæde sig over en indtægt på 1,1 million i 2007 og 1,5 million i 2006.

De to læger gør ikke noget forkert. De udnytter blot de muligheder, som systemet giver dem. Til gengæld kan man spørge, om systemet fungerer optimalt, når det er muligt at hente en indtjening i den størrelsesorden ved siden af et overlægejob i det offentlige.

Oplysningerne fra Rigsrevisionen forhåbentlig være med at sætte det spørgsmål på dagsordenen.